Bør du investere virksomhedens overskud?

Annonce – sponsoreret indhold.

Ja, det kan give mening at investere virksomhedens overskud, men kun den del, som virksomheden ikke får brug for inden for en rum tid, og først når du har styr på skatten, likviditeten og valget af platform. Overskudslikviditet, der blot står på en erhvervskonto, mister over tid købekraft, hvis renten er lavere end inflationen. Omvendt kan investerede penge falde i værdi netop det år, hvor virksomheden pludselig har brug for dem. Det er den afvejning, du skal tage stilling til.

Når kontanterne taber værdi: sådan vurderer du at investere virksomhedens overskud

Penge på en erhvervskonto er sikre i den forstand, at saldoen ikke svinger. Til gengæld følger de sjældent prisudviklingen, så de kan købe færre varer og ydelser, jo længere de står. For en virksomhedsejer med en solid buffer er det en reel omkostning, men den skal holdes op mod risikoen ved at investere.

Start med at skelne mellem tre typer penge på kontoen:

• Driftslikviditet: løn, husleje, leverandører og de løbende udgifter.
• Skyldige beløb: moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge og selskabsskat, som står på kontoen, men ikke er virksomhedens egne penge.
• Reelt overskud: det, der er tilbage, når de to første poster er dækket, og når en buffer til uforudsete udsving er lagt til side.

Kun den sidste kategori kan komme i betragtning. En typisk fejl er at regne hele kontosaldoen som overskud lige efter en stor betaling fra en kunde, selv om momsen og næste kvartals skat stadig skal betales af de samme penge.

Inden du vælger udbyder, bør du også undersøge, hvad markedet tilbyder. Gebyrer, regulering og produktudvalg varierer, og ikke alle platforme er lige velegnede til en virksomheds midler. Det er nemmest, hvis du kan sammenlign investeringsplatforme side om side, så du kan se forskellene på Nordnet, Saxo Bank og eToro, før du opretter noget.

Personligt depot eller selskabsejet depot: hvad er forskellen?

Det første, du skal afklare, er, hvem der ejer investeringerne. Hvis midlerne ligger i et ApS eller A/S, er det selskabet, der er investor. Det betyder, at depotet skal oprettes i selskabets navn, og at gevinster og tab hører til selskabet og ikke til dig personligt.

Hvis du i stedet tager pengene ud til dig selv og investerer privat, skal de først igennem selskabet som løn eller udbytte. Det udløser beskatning, før du overhovedet har investeret en krone. Mange glemmer, at overførslen i sig selv er en skattemæssig begivenhed, og at man ikke bare kan flytte penge frem og tilbage uden konsekvenser.

Der er også forskel på selskabsformerne. Driver du en enkeltmandsvirksomhed, er der ikke samme juridiske adskillelse mellem virksomhed og ejer, men skattereglerne for virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan påvirke, hvordan og hvor det giver mening at placere pengene. Tal med din revisor, før du vælger konstruktion.

Hvordan beskattes investeringer i selskabsregi?

Selskaber følger andre regler end privatpersoner. Privatpersoner kender typisk aktieindkomst, aktiesparekontoen og de regler, der gælder for kapitalindkomst. Aktiesparekontoen er forbeholdt privatpersoner, så den er ikke en mulighed for selskabets midler.

I selskabsregi afhænger beskatningen blandt andet af, hvilken type værdipapir der er tale om, om det er noteret, og hvor stor en ejerandel selskabet har. For nogle typer investeringer kan selskabet blive beskattet af den løbende kursstigning, selv om du ikke har solgt noget (lagerbeskatning). Det kan give en skatteregning uden tilsvarende likviditet. Fradragsretten for tab kan desuden være begrænset. Reglerne er komplekse og ændres jævnligt, så hent det aktuelle billede hos Skattestyrelsen og få din revisor til at vurdere netop dit selskab.

Spørg konkret om:

1. Hvilke typer investeringer der lagerbeskattes i dit selskab.
2. Hvordan tab kan bruges, og om de kun kan modregnes i bestemte gevinster.
3. Hvordan det påvirker selskabets skat, når pengene senere skal ud til dig som udbytte.
4. Om en holdingstruktur giver mening for dig, eller om den blot giver ekstra administration.

Hvor stor en andel kan du investere? Likviditet og tidshorisont afgør det

Der findes ikke en universel procentdel. Svaret afhænger af, hvor sikker din omsætning er, hvor store dine faste udgifter er, og hvornår du forventer at få brug for pengene. En virksomhed med faste abonnementskunder kan have en anden risikoprofil end en håndværker med få store projekter og lange betalingsfrister.

Tidshorisonten er den vigtigste faktor. Aktier og aktiebaserede ETF’er kan svinge meget på kort sigt. Skal pengene bruges til en investering i maskiner næste år, hører de ikke hjemme på børsen. Er der derimod tale om midler, der realistisk kan blive liggende i mange år, er der mere plads til udsving.

En brugbar tommelfingerregel er at adskille pengene i lag:

• Lag 1: en kontant buffer til drift og skyldige betalinger.
• Lag 2: midler til kendte, kommende udgifter inden for få år, som placeres forsigtigt eller står kontant.
• Lag 3: langsigtet overskud, som kan investeres.

Kun lag 3 skal i markedet, og selv her bør du kunne tåle, at værdien falder markant i en periode, uden at det rammer virksomhedens drift.

Hvorfor betyder valget af platform så meget?

Platforme ligner hinanden udadtil, men er forskellige, når man ser på detaljerne. Det gælder gebyrer, hvilke produkter man kan handle, og hvordan udbyderen er reguleret. For en virksomhed kommer der et ekstra spørgsmål: Understøtter platformen overhovedet erhvervs- eller selskabskonti, og hvilke dokumenter kræver oprettelsen? Det bør du afklare, før du overfører penge.

Ud fra oplysningerne på sammenligningssiden ser billedet sådan ud:

• Saxo Bank: en dansk bank under tilsyn af Finanstilsynet med gebyrer fra 0,08 % pr. handel og et bredt udvalg af aktier, ETF’er og obligationer. Den er bedst egnet til mere erfarne investorer.
• Nordnet: har svensk banktilladelse og er under tilsyn af både Finansinspektionen og Finanstilsynet. Månedsopsparing kan ske uden gebyr, og udvalget af fonde er stort. Den er særligt velegnet til begyndere.
• eToro: reguleret af CySEC på Cypern for kunder i EU, med gratis ETF’er og aktiehandel til 1 USD. Platformen har fokus på social trading og krypto.

Hold øje med, at både Saxo Bank og eToro tilbyder CFD-handel, og at krypto er særligt risikabelt. Den slags produkter egner sig sjældent til en virksomheds frie midler, hvor målet er at bevare og forsigtigt øge værdien. Husk også, at gebyrer virker forskelligt afhængigt af, om du investerer et stort beløb på én gang, handler ofte eller sparer op løbende. Sammenlign derfor ud fra din egen adfærd og ikke kun udbyderens laveste pris. Får du brug for et overblik over grundbegreberne, kan du læse Opsparing og investering: kom i gang uanset hvor lille et beløb.

Hvad skal du overveje, før pengene forlader bankkontoen?

Inden du flytter kapital til et investeringsdepot, kan det betale sig at gennemgå følgende:

1. Formål og tidshorisont: Hvad skal pengene bruges til, og hvornår? Skriv det ned, så du ikke ændrer mening midt i et kursfald.
2. Adgang til midlerne: Kan du få pengene hævet med kort varsel? Tjek, hvor lang tid et salg og en udbetaling tager, og hvilke omkostninger der er forbundet med det. Hvis virksomheden pludselig får brug for kontanter, må du ikke være tvunget til at sælge midt i et dyk.
3. Risikospredning: Læg ikke alt i én aktie, ét land eller én branche. Det er særlig vigtigt, hvis din virksomhed allerede er afhængig af en bestemt sektor. Brede, indeksbaserede produkter spreder risikoen mere end enkeltaktier.
4. Skat og regnskab: Få bekræftet med din revisor, hvordan investeringerne behandles i regnskabet og skattemæssigt, så skatteregningen ikke overrasker.
5. Reguleringen og beskyttelsen: Se, hvem der fører tilsyn med udbyderen, og undersøg, hvordan dine værdipapirer er opbevaret. Finanstilsynet har generel information om investering og om, hvordan du tjekker en udbyder.
6. Start i det små: Overfør en delmængde først, og lær platformen at kende, før du øger beløbet.

Husk også, at investering indebærer risiko for tab. Du kan miste hele eller dele af den investerede kapital, og tidligere afkast garanterer ikke fremtidige resultater. Beslutningen bør derfor træffes sammen med din revisor eller en uafhængig rådgiver, som kender din virksomheds økonomi.

Konklusionen er, at overskudslikviditet kan sættes i arbejde, men kun efter en nøgtern gennemgang af behov, skat og platform. Gør dig klart, hvor mange penge der virkelig er til overs, og vælg en struktur og en udbyder, der passer til netop det.