Stiller arbejdsmiljøloven krav til dagslys på kontoret?

Annonce – sponsoreret indhold.

Ja, der er krav til dagslys på arbejdspladsen, men de står ikke som et enkelt tal i selve arbejdsmiljøloven. Loven forpligter arbejdsgiveren til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De konkrete krav om dagslys, udsyn og belysning fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelser og vejledninger om arbejdsstedets indretning. Som udgangspunkt skal faste arbejdspladser have dagslys og udsyn, og kunstigt lys må ikke blive en erstatning, hvis dagslys kan lade sig gøre. Her får du overblikket over, hvad det betyder for dit kontor, og hvad du gør ved det i praksis.

Krav til dagslys på arbejdspladsen: Hvad står der egentlig?

Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Den fastslår arbejdsgiverens ansvar, mens detaljerne findes i Arbejdstilsynets regler. Her gælder tre hovedprincipper for kontorer:

• Dagslys: Faste arbejdspladser skal som udgangspunkt have dagslys. Undtagelser findes, hvis arbejdets art eller bygningens forhold gør det umuligt.
• Udsyn: Medarbejderne skal kunne se ud og have en visuel forbindelse til omgivelserne.
• Passende belysning: Kunstigt lys skal supplere dagslyset, så der er tilstrækkeligt lys til opgaven uden blænding og generende genskin i skærmen.

Bygningsreglementet stiller desuden krav til, hvor meget dagslys en bygning skal give. Det er et andet regelsæt end arbejdsmiljøreglerne, men de to hænger sammen. Selv en veldesignet bygning lever ikke op til intentionen, hvis glasset er så beskidt, at lyset ikke slipper ind. Virksomheder på Midtsjælland kan med fordel alliere sig med en vinduespudser i Roskilde. Så sker det løbende, uden at du eller dine medarbejdere skal bruge tid på administration.

Hvad betyder reglerne for kontorer med vinduer og glaspartier?

Reglerne er ikke kun for facadevinduer. Mange moderne kontorer bruger glaspartier mellem mødelokaler, kontorer og fællesarealer, så dagslyset kan trænge dybere ind i bygningen. Glasset indgår dermed i selve lysforholdene, og det gælder også ruder, som ingen tænker på til hverdag:

• facadevinduer og ovenlys
• indvendige glasvægge og glasdøre
• glaspartier i reception og kantine
• vinduer i bagrum og arkiv, hvor nogen alligevel opholder sig fast

Arbejdstilsynet vurderer forholdene på den konkrete arbejdsplads. Der findes ingen tabel, hvor man kan slå op, hvor ofte et vindue skal pudses. Hvis medarbejdere klager over mørke arbejdspladser, eller en arbejdspladsvurdering peger på dårlige lysforhold, skal arbejdsgiveren handle. Det er derfor værd at kende reglerne, før et besøg bliver aktuelt.

Hvordan kan snavsede vinduer udfordre dagslyset?

Snavs på glasset kan dæmpe dagslyset mærkbart. Jeg nævner ikke en bestemt procentsats, for den afhænger af beliggenhed, vinduestype og årstid. Men princippet er enkelt: Hver gang lyset passerer et glas med film af støv, fedt, pollen, alger eller kalkpletter, spredes og absorberes en del af det.

Typiske syndere på kontorer er:

• Trafikfilm: Kontorer langs veje og indfaldsveje får en fedtet belægning, som almindeligt regnvand ikke fjerner.
• Pollen og støv: Især i forårs- og sommermånederne, og især tæt på marker og grønne områder.
• Alger og grønne belægninger: Opstår på skyggefulde facader og i karme.
• Kalkpletter: Kommer af hårdt vand og afsætter sig, hvor vand løber af eller sprøjtes på glas.
• Fingeraftryk og pletter på glaspartier: Dem ser man tydeligst, når solen står lavt.

Faldet sker gradvist, så medarbejderne vænner sig til det. Mange opdager først forskellen, når vinduerne bliver gjort rene, og rummet pludselig føles lysere. Hvis medarbejderne i stedet tænder loftlamperne, bruger virksomheden mere strøm, og man får en mere ensartet belysning uden udsyn og uden dagslysets variation. Det er ikke i tråd med formålet med reglerne.

Husk også, at udsynet forsvinder med snavset. Et grumset eller stribet glas gør det sværere at fokusere på noget i det fjerne, og det er netop den visuelle pause, kravet om udsyn skal give skærmarbejdere.

Hvordan sikrer du lysforholdene uden at bruge arbejdstid på det?

Mange kontorer ender med at pudse vinduer ad hoc. Det er sjældent en god løsning. Den medarbejder, der tager en klud og en spand, når nogen brokker sig, bruger arbejdstid og når typisk kun de lavest placerede ruder. Udvendige ruder i højden kræver desuden sikkerhedsudstyr og må ikke løses med en stol og en stige.

Mere holdbart er det at gøre vinduespudsning til en fast aftale. Tjek følgende, inden du vælger leverandør:

1. Fast pris: Få en pris, der er aftalt på forhånd, så du kender omkostningen og kan budgettere.
2. Ingen binding: Du bør kunne justere hyppigheden eller stoppe, hvis behovet ændrer sig.
3. Både ind- og udvendig pudsning: Få afklaret, om aftalen dækker begge sider, glaspartier og ovenlys.
4. Fast rytme: En kalenderfastsat aftale betyder, at ingen skal huske det.
5. Adgang og sikkerhed: Aftal, hvordan udførende kommer til højtsiddende ruder, og hvem der har ansvaret for adgangen.

Rude Rytterne tilbyder vinduespudsning på Midtsjælland til fast pris. Det passer godt til virksomheder, der vil have problemet ud af kalenderen. Spørg altid om aftalens omfang, så du ved, hvad der er med, og hvad der ikke er.

Medarbejderne kan stadig bidrage lidt. Hold vindueskarme fri for papirer og planter, så lyset slipper ind, og undgå at placere højt skabsudstyr foran vinduerne. Det koster ingenting og gør en forskel.

Hvor ofte bør vinduerne pudses, og hvornår skal du have et professionelt tjek?

Der findes ingen lovfastsat frekvens, så vurderingen er din som arbejdsgiver. Som tommelfingerregel kan du bruge følgende, men tilpas det til din beliggenhed:

• Kontorer ved trafikerede veje, i byområder eller tæt på byggeri: Hyppigere pudsning, fx flere gange om året.
• Kontorer i rolige områder: Lidt sjældnere, men stadig med faste intervaller på tværs af året.
• Butikker, receptioner og kundevendte glaspartier: Her er indtrykket afgørende, så pudsningen bør følge den.
• Indvendige glaspartier: Rengør dem oftere, end du tror. Fingeraftryk samler sig hurtigt.

Hold selv øje med tegnene. Hvis du kan se skyer i glasset, når solen står lavt, hvis medarbejdere tænder lyset midt på en lys dag, eller hvis udsynet virker utydeligt, er det tid til en pudsning.

Få et professionelt tjek, hvis:

• du ikke kan fjerne belægninger, som du ikke selv kan identificere, fx kalk eller alger
• du skal flytte ind i nye lokaler og vil vide, hvad der skal til for at holde glaspartierne i orden
• du har fået en bemærkning i en arbejdspladsvurdering om lysforhold
• du har ruder, du ikke kan nå sikkert

Fugt og kondens på ruder kan desuden være et tegn på noget andet end snavs. Det er værd at undersøge, hvis det opstår igen og igen. Læs mere i Sådan opdager virksomheder skjult skimmelsvamp på kontoret.

Hvad bør du gøre nu?

Svaret på det juridiske spørgsmål er, at arbejdsgiveren har ansvaret for tilstrækkeligt dagslys, udsyn og belysning, og at den konkrete vurdering afhænger af din arbejdsplads. Tjek din seneste arbejdspladsvurdering for lysforhold, og få en fast vinduespudsning på plads, så vinduerne ikke bliver en kilde til tvivl. Er du i tvivl om, hvordan reglerne gælder netop dit kontor, kan du finde vejledning hos Arbejdstilsynet eller få rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller din branchearbejdsmiljørepræsentant, fx BAR Kontor og Administration.